Gå videre til hovedindholdet

Der blæser nye vinde på det vindblæste Færøerne




Udsigt fra kirkedøren i Sumba

Den gamle kirkegård i Hovi

Kirkeskibet Nordlyset


Den 29. juli 2017 er det 10 år siden Færøerne overtog Den danske Folkekirke på Færøerne, navngav kirken Den færøske Folkekirke og fik samtidig ny biskop Jógvan Friðriksson. I 2017 er det tillige 40 år siden den første færøske kvindelig præst blev indsat, præsten Elsa Funding, i Hvalba kirke på Suðeroy. Endvidere er det 50 år siden den første præst blev ordineret på Færøerne og 80 år siden at Jacob Dahl oversatte det ny testamente direkte fra originalsproget, græsk, til færøsk. I 2017 er det 460 år siden bispeembedet blev nedlagt og 500 år siden Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Alt dette kan fejres i 2017 og alt dette har stor betydning for nutidens færøske Folkekirke.

Endnu er udsigt fra kirkedøren i Sumba





Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke kommer godt fra start. Medlemmerne er vant til at samarbejde, på bygdens byggeprojekter og på havets arbejdsplads, hvor der ikke levnes mulighed for at springe arbejdet over. Der er rigtig mange frivillige i den færøsk kirke, der forstår at arbejde for ”vores kirke”. Hvis modersmålet er hjertesprog, må kirken være hjerteblod. Der er dog stadig områder i kirken der endnu er uforløst. Den færøske Folkekirke var det første færøske frigørelsesprojekt. I dag er det ikke til at forstå at kirken for 10 år siden, hørte under Københavns stift, når det i dag er en kirke med udlandsafdelinger i København og London.



Den nye færøske Folkekirke vil gerne have en lovgivning, der er up-to-date. De ønsker at selvstændiggøre kirkerådene og have fod under eget bord. Som det er idag, har de frivillige i den færøske kirke, som er en meget villig og arbejdsom skare, ikke det store ord at skulle have sagt. I Danmark har menighedsrådsmedlemmer lovmæssig indflydelse på deres eget arbejde, mens den tilsvarende lovgivning på Færøerne lader vente sig. Det er ikke en let opgave at være menighedsrådsmedlem på Færøerne, når man ikke har lovmæssig indflydelse på egen kirke og Folkekirken i det hele taget.

På trods af at sammenslutningen for kirkerådsmedlemmer fik deres egen organisation, hvor de fik sæde, både i stiftsråd og provstiudvalg som høringspartner. Så føler kirkeråds-medlemmernes sammenslutning at lagtinget handler hen over hovedet på dem. På trods af de er med til at indføre love skal alle spørgsmål vedrørende love og økonomi først igennem politikernes (lagtingets) nåleøje, og når lagtinget har talt, så skal lovene godkendes i det danske Folketing, inden lovene kan ibrugtages. Det er en langsommelig proces, for en helt ny Folkekirke. Det går kun for langsomt for den nye kirkerådssammenslutning, der er trådt i arbejdstøjet.

Udviklingen løber stærkt. Den ene dag er præsterne danske, den næste færøske. “Før i tiden var der kun syv danske præster fordelt på de 18 øer, hvilket medførte, at det ikke var særlig tit, man så en præst i kirken. Min umiddelbare hypotese er, at den åndelige udsultning har resulteret i, at menneskene har skabt deres egen kristendom, ” fortæller Janna Hansen. Den sproglige ligestilling mellem dansk og færøsk i kirken blev først indført i 1939. Dette kan have medvirket til at kirkegængerne blev kreative og begyndte at udvikle deres egen religion.

Der har været mange kampe på Færøerne, de fleste sproglige. Færinger er gået glip af mange kirkelige vækkelser og inspiration udefra, fordi vidensdeling kom fra danske og dansktalende præster, der kunne skalte og valte med det de ønskede at videreformidle. Var der en speciel teologi bag sprogkampen og degnegudstjenester og førte dette til den kirkelige løsrivelse?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det færøske sprog i kirken Udsigt fra øen Koltur På Færøerne var det især unge der blev nationalt vakt, hånd i hånd, med den danske højskoles færøsk-nationale påvirkning og de to færøske præster AC Evensen og provst Jácob Dahls brug af færøsk i kirken. Især var det provst Dahls kirkelige tekster på færøsk, herunder udgivelse af de prædikesamlinger der brugtes/bruges i kirken ved degnegudstjenester (Lestur), af hvilke den første postil blev trykt i 1934, der havde den store betydning for det færøske kirkesprog. Mikladalur kirkes altertavle over ”Vandringen på søen” Mt 14,22-33. mændene sidder i en áttamanarfarar, den forreste mand rækker armene ud efter Jesus der vandrer på søen ”Herre frels mig”. Alterbilledet er også i Hov kirke Provsten Jácob Dahl gav det færøske sprog liv og identitet. Han bragte det ind i kirken, så det ikke længere hed sig, at Gud ikke forstod færøsk. Gud forstod netop færøsk. Hans søn Jesus Kristus bruger de færøske naturbilleder som afsæt i...

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke Domkirken i Tórshavn Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke kommer godt fra start. Medlemmerne er vant til at samarbejde, på bygdens byggeprojekter og på havets arbejdsplads, hvor der ikke levnes mulighed for at springe arbejdet over. Der er rigtig mange frivillige i den færøsk kirke, der forstår at arbejde for ”vores kirke”. Hvis modersmålet er hjertesprog, må kirken være hjerteblod. Der er dog stadig områder i kirken der endnu er uforløst. Den færøske Folkekirke var det første færøske frigørelsesprojekt. I dag er det ikke til at forstå at kirken for 10 år siden, hørte under Københavns stift, når det i dag er en kirke med udlandsafdelinger i København og London. Men løsrivelsesprocessen fra Danma...