 |
| Udsigt fra kirkedøren i Sumba |
 |
| Den gamle kirkegård i Hovi |
 |
| Kirkeskibet Nordlyset |
Den 29. juli 2017 er det 10 år siden Færøerne overtog Den
danske Folkekirke på Færøerne, navngav kirken Den færøske Folkekirke og fik
samtidig ny biskop Jógvan Friðriksson. I 2017 er det tillige 40 år siden den
første færøske kvindelig præst blev indsat, præsten Elsa Funding, i Hvalba
kirke på Suðeroy. Endvidere er det 50 år siden den første præst blev ordineret
på Færøerne og 80 år siden at Jacob Dahl oversatte det ny testamente direkte
fra originalsproget, græsk, til færøsk. I 2017 er det 460 år siden bispeembedet
blev nedlagt og 500 år siden Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i
Wittenberg. Alt dette kan fejres i 2017 og alt dette har stor betydning for nutidens
færøske Folkekirke.
 |
| Endnu er udsigt fra kirkedøren i Sumba |
Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er
færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af.
Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge
ærmerne op og arbejde for at den nye kirke kommer godt fra start. Medlemmerne
er vant til at samarbejde, på bygdens byggeprojekter og på havets arbejdsplads,
hvor der ikke levnes mulighed for at springe arbejdet over. Der er rigtig mange
frivillige i den færøsk kirke, der forstår at arbejde for ”vores kirke”. Hvis
modersmålet er hjertesprog, må kirken være hjerteblod. Der er dog stadig
områder i kirken der endnu er uforløst. Den færøske Folkekirke var det første
færøske frigørelsesprojekt. I dag er det ikke til at forstå at kirken for 10 år
siden, hørte under Københavns stift, når det i dag er en kirke med
udlandsafdelinger i København og London.
Den nye færøske Folkekirke vil gerne have en lovgivning, der
er up-to-date. De ønsker at selvstændiggøre kirkerådene og have fod under eget
bord. Som det er idag, har de frivillige i den færøske kirke, som er en meget
villig og arbejdsom skare, ikke det store ord at skulle have sagt. I Danmark
har menighedsrådsmedlemmer lovmæssig indflydelse på deres eget arbejde, mens
den tilsvarende lovgivning på Færøerne lader vente sig. Det er ikke en let
opgave at være menighedsrådsmedlem på Færøerne, når man ikke har lovmæssig
indflydelse på egen kirke og Folkekirken i det hele taget.
På trods af at sammenslutningen for kirkerådsmedlemmer fik
deres egen organisation, hvor de fik sæde, både i stiftsråd og provstiudvalg
som høringspartner. Så føler kirkeråds-medlemmernes sammenslutning at lagtinget
handler hen over hovedet på dem. På trods af de er med til at indføre love skal
alle spørgsmål vedrørende love og økonomi først igennem politikernes
(lagtingets) nåleøje, og når lagtinget har talt, så skal lovene godkendes i det
danske Folketing, inden lovene kan ibrugtages. Det er en langsommelig proces,
for en helt ny Folkekirke. Det går kun for langsomt for den nye
kirkerådssammenslutning, der er trådt i arbejdstøjet.
Udviklingen løber stærkt. Den ene dag er præsterne danske,
den næste færøske. “Før i tiden var der kun syv danske præster fordelt på de 18
øer, hvilket medførte, at det ikke var særlig tit, man så en præst i kirken.
Min umiddelbare hypotese er, at den åndelige udsultning har resulteret i, at
menneskene har skabt deres egen kristendom, ” fortæller Janna Hansen. Den
sproglige ligestilling mellem dansk og færøsk i kirken blev først indført i
1939. Dette kan have medvirket til at kirkegængerne blev kreative og begyndte
at udvikle deres egen religion.
Der har været mange kampe på Færøerne, de fleste sproglige.
Færinger er gået glip af mange kirkelige vækkelser og inspiration udefra, fordi
vidensdeling kom fra danske og dansktalende præster, der kunne skalte og valte
med det de ønskede at videreformidle. Var der en speciel teologi bag
sprogkampen og degnegudstjenester og førte dette til den kirkelige løsrivelse?
Kommentarer
Send en kommentar