Studieorlov

Det færøske sprog i kirken

Udsigt fra øen Koltur

På Færøerne var det især unge der blev nationalt vakt, hånd i hånd, med den danske højskoles færøsk-nationale påvirkning og de to færøske præster AC Evensen og provst Jácob Dahls brug af færøsk i kirken. Især var det provst Dahls kirkelige tekster på færøsk, herunder udgivelse af de prædikesamlinger der brugtes/bruges i kirken ved degnegudstjenester (Lestur), af hvilke den første postil blev trykt i 1934, der havde den store betydning for det færøske kirkesprog.

Mikladalur kirkes altertavle over ”Vandringen på søen” Mt 14,22-33. mændene sidder i en áttamanarfarar, den forreste mand rækker armene ud efter Jesus der vandrer på søen ”Herre frels mig”. Alterbilledet er også i Hov kirke

Provsten Jácob Dahl gav det færøske sprog liv og identitet. Han bragte det ind i kirken, så det ikke længere hed sig, at Gud ikke forstod færøsk. Gud forstod netop færøsk. Hans søn Jesus Kristus bruger de færøske naturbilleder som afsæt i sine lignelser og taler. Med det store ordforråd det færøske sprog har udviklet, hvad angår hav og sejlads, kunne Dahl let demonstrere, at intet andet sprog overhovedet var mere velegnet til en prædiken. Provst Dahl bruger mange beskrivende ord i de postiller, han udgav til brug ved degnegudstjenester. Han bruger blandt andet hverdagsbilleder og Guds skønne natur som enhver færing kan henholde sig til: stormen på søen, den fattige enkes skærv, sædemanden på marken, det fortabte får.

 Forskeren og præsten Jákup Reinert Hansen skriver om Jácob Dahls postiller at de ikke er så generelle og tidløse som man umiddelbart måtte forvente, når man finder dem i en postil, udgivet til oplæsning søndag efter søndag. Men Jácob Dahl formår at engagere menigheden i sine prædikener. Menigheden kan høre i prædikenerne at han er følelsesmæssigt og eksistentielt engageret, at han ved at prædike for sig selv - også formår at få andre i tale. Som den første højmesseprædiken i 1925 han skrev på færøsk, om Jesus der stiller stormen. Han fortæller i sin prædiken om de to storme der stilles: stormen på søen og stormen i disciplenes hjerter: ” Den storm der får den lille livsbåd til at til at skjules i bølgerne, kan være en svær sygdom eller en tung sorg, en stor smerte eller en skæbnesvanger prøvelse, og stormen kan være streng og bølgerne tunge, men ved tro på Jesus mildnes vejret på underfuld måde og der bliver blikstille inde i hjertet”

Votivgave i Fríðrikskirken

Det er første gang, Jácob Dahl prædiker, beder, læser evangeliet og forretter nadver på færøsk. Efter hans debut som færøsk prædikant, bliver der færøsk gudstjeneste en gang om måneden og dernæst hver anden søndag og fra 1. pinsedag regelmæssige færøske højmessegudstjenester efter alterbogens tekster. Da degnegudstjenester blev tilladt på modersmålet, begynder Jácob Dahl at udgive sine prædikener, omskrevet til brug ved degnegudstjenesterne. Dette var et nybrud for sproget og for Folkekirken: ”Provst Dahl lagde både en grundvold og rejste en bygning, som bliver stående for evigt”, udtrykker forskeren, præsten Jákup Reinert Hansen det i hans fine ph.d afhandling om degnegudstjenester og provst Dahl.
Kongsbonden i Kirkjubø (kunstneren Tróndur Paturssons farfar), var med til at kæmpe for gudstjenester på færøsk i sin kirke, og derved var med at bane vejen for lovgivningen om de første gudstjenester på færøsk og blev senere medlem af kommissionen til oversættelse af færøske ritualer.

Den 10. oktober 1930 forelå en autorisation af ritualbogen på færøsk, med den tilføjelse fra kirkeministeriet at ritualerne skulle bruges i overensstemmelse med menighedsrådsloven af 1925, med atter den tilføjelse at prædiken og ritualer skulle være på samme sprog. I 1961 bliver hele Bibelen oversat fra grundsprogene til færøsk. I 2016 blev den nye oversættelse af det gamle testamente udgivet af det færøske bibelselskab, fra grundsprogene, en tiltrængt oversættelse, fordi den nye alterbog og ritualbog fra 2014, giver mulighed for en tredje læsning, fra det gamle testamente i gudstjenesten. Den nye færøske oversættelse af Det gamle Testamente, fra originalsproget, er oversat af den tidligere biskop Hans Jacob Joensen, der i Kristeligt Dagblad 29. marts 2016 udtaler: ”Som gammel biskop synes jeg, det er vigtigt, at man har bibeloversættelser, der svarer til der, hvor sproget er. Det færøske sprog har udviklet sig gevaldigt siden 1961, og i betragtning af at alle andre nordiske lande har fået nye oversættelser inden for de sidste årtier, lå det i luften, at det færøske folk også skulle have en, ” siger den 77-årige færing om det langvarige oversættelsesprojekt. ”Den tidligere oversættelse har sine styrker, men for almindelige færinger er den ikke altid helt let at forstå, så i min oversættelse har jeg lavet nogle mindre sproglige ændringer for meningens skyld. Hvor man før har oversat mere ord for ord, så er jeg først og fremmest gået op i betydning. Jeg tror, det er vigtigt for fremtiden, at man som færing kan læse Bibelen nogenlunde
ubesværet, så man ikke hele tiden skal sidde og tænke over, hvad alting egentlig betyder, ” siger han.

Jákup Reinert Hansens afhandling med provst Dahls barndomskirke på forsiden. Senere blev kirken flyttet til nabobygden Hovi. En ny flot købstadskirke med statue af provst Dahl blev rejst i Vág. Mænd og kvinder fra Hovi var vant til at gå over fjeldet med dåbsbørn og kister, for at komme til kirke. 

I forfatteren Siri Ranva Hjelm Jacobsen nye bog "Ø" lader hun sin mormor fortælle historien om Vágs kirke. Jeg har før hørt fortællingen og fundet den i flere bøger: “Før denne bygning (nuværende kirke i Vág) og den forrige (Hovs Kirke) husede bygden en sagnomspunden kirke. Marita har hørt sagt, at en rig enke skænkede den til bygdefolket, at den kom drivende på en tømmerflåde hele vejen fra Norge. Man må se det for sig. Herrens hus på havet. Mågerne hvidter tårnet med dres vinger, og klokken vrinsker metallisk ud i det vidtåbne. Kirken vipper som en korkprop hen over bølgerne. Retningsløs. Fri”

Ved provst Jácob Dahls præstejubilæum skrev digteren H.A. Djurhuus  bl a på denne måde, for at vise den store betydning sproget har for det færøske folk: ”vores sprog løftede du op, bar det inden for kirkens dørtrin” For postillerne (Dahls og de nye) blev ikke blot læst i kirken af degnen. De frivillige i kirkerne der gør et stort arbejde med at øve sig på teksten, udvælge hvilken prædiken der skal læses og hvilke salmer der passer til dagen og dagens tekst og prædiken. Præsten i de mindre bygder kommer til kirken én gang om måneden, hvor han/hun prædiker og forretter nadver. Vi kunne også i Danmark bruge denne ordning, især de kirker der deler præst med syv andre kirker. Postilsamlingerne af prædikener, blev ikke blot læst i kirken, men også ved aftensmaden ved køkkenbordet, ved højtideligheder i ” den fine stue” og i sengen ved sengetid.