Gå videre til hovedindholdet

Indflydelsen fra den store verden på det lille ørige Færøerne


Billedet viser skotske/britiske soldater, der står ved fodboldmålet i Vág, måske er en rask fodboldkamp. mod de lokale unge færinge under opsejling.



Kirke og tro er dybt rodfæstet i det færøske samfund. Vi vågner op til dagens dont med radioens gudstjeneste kl. 7 og den gentages kl. 10. Da Útvarp Føroya (den færøske radio) ville ændre på radioens sendeflade sløjfede de gudstjenestens genudsendelse. Det kom de hurtigt til at fortryde og genindførte genudsendelsen i en fart og lærte at ingen skal forhindre en færing i at høre Guds ord på færøsk.

I Tórshavn hænger stadig et skilt fra den engelske okkupation af øerne under 2. verdenskrig - 2nd street står der på skiltet, det er lettere at finde rundt, når vejene har numre.


Færøerne er et lille land, hvor alle funktioner der forekommer i et stort land er tilstede, dog i formindsket målestok. Færøerne er et slags laboratorium, hvor vi kan måle og iagttage et samfund i lilleputstørrelse. Den politiske historie på Færøerne er ganske usædvanligt sammensat. Færøerne har først i de senere år fået sin selvstændighed. Øerne har været underlagt norsk og dansk styre og lovgivning og under 2. Verdenskrig blev øerne tillige besat af England. På grund af monopolstyre og besættelse på øerne kan vi derfor aflæse mange forskellige kulturelle indflydelser på øernes hverdagsliv. Den norske indflydelse gør sig gældende i det oldnordiske vestnorrøne sprog, færinge deler fælles historie, samfund og tildels økonomi med Danmark.

Det færøske flag Merkið. Det er det første flag kreeret af den færøske student Jens Liisberg, der er begravetudenfor kirkedøren i Famjin. Det blev kutyme fra 1919 at forære brudepar i Famjin et flagi bryllupsgave. De færøske skibe der sejlede med fisk fra Færøerne til de sultne englændere på østkysten af England, måtte ikke flage med Dannebrog, men gerne Merkið. Først i 1950 -erne søgte  folketingsmedlem Petur Mohr Dam folketinget om lov til at flage med Merkið    



Når vi køber ind i de færøske forretninger mærker vi stadig samhandel med England. Eller som en færøsk sømand, jeg var på indkøb med i Grimsby (UK) udbrød, med stor glæde i stemmen: "det er som at komme hjem". Færinge sælger stadig fisk til England og de engelske varer, såsom Ty Phoo tea, Cadburychokolade, McVities og Carrs kiks er favoritter i de færøske forretninger.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Der blæser nye vinde på det vindblæste Færøerne

Udsigt fra kirkedøren i Sumba Den gamle kirkegård i Hovi Kirkeskibet Nordlyset Den 29. juli 2017 er det 10 år siden Færøerne overtog Den danske Folkekirke på Færøerne, navngav kirken Den færøske Folkekirke og fik samtidig ny biskop Jógvan Friðriksson. I 2017 er det tillige 40 år siden den første færøske kvindelig præst blev indsat, præsten Elsa Funding, i Hvalba kirke på Suðeroy. Endvidere er det 50 år siden den første præst blev ordineret på Færøerne og 80 år siden at Jacob Dahl oversatte det ny testamente direkte fra originalsproget, græsk, til færøsk. I 2017 er det 460 år siden bispeembedet blev nedlagt og 500 år siden Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Alt dette kan fejres i 2017 og alt dette har stor betydning for nutidens færøske Folkekirke. Endnu er udsigt fra kirkedøren i Sumba Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken pr...
Det færøske sprog i kirken Udsigt fra øen Koltur På Færøerne var det især unge der blev nationalt vakt, hånd i hånd, med den danske højskoles færøsk-nationale påvirkning og de to færøske præster AC Evensen og provst Jácob Dahls brug af færøsk i kirken. Især var det provst Dahls kirkelige tekster på færøsk, herunder udgivelse af de prædikesamlinger der brugtes/bruges i kirken ved degnegudstjenester (Lestur), af hvilke den første postil blev trykt i 1934, der havde den store betydning for det færøske kirkesprog. Mikladalur kirkes altertavle over ”Vandringen på søen” Mt 14,22-33. mændene sidder i en áttamanarfarar, den forreste mand rækker armene ud efter Jesus der vandrer på søen ”Herre frels mig”. Alterbilledet er også i Hov kirke Provsten Jácob Dahl gav det færøske sprog liv og identitet. Han bragte det ind i kirken, så det ikke længere hed sig, at Gud ikke forstod færøsk. Gud forstod netop færøsk. Hans søn Jesus Kristus bruger de færøske naturbilleder som afsæt i...

Den færøske Folkekirke er 10 år og helt sin egen. Det kan vi i Den danske Folkekirke lære noget af

Den 29. juli 2017 er det 10 år siden Færøerne overtog Den danske Folkekirke på Færøerne, navngav kirken Den færøske Folkekirke og fik samtidig ny biskop Jógvan Friðriksson. I 2017 er det tillige 40 år siden den første færøske kvindelig præst blev indsat, præsten Elsa Funding, i Hvalba kirke på Suðeroy. Endvidere er det 50 år siden den første præst blev ordineret på Færøerne og 80 år siden provsten Jacob Dahl oversatte det ny testamente direkte fra originalsproget, græsk, til færøsk. I 2017 er det 460 år siden bispeembedet blev nedlagt og 500 år siden reformator Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Alt dette kan fejres i 2017 og alt dette har stor betydning for nutidens færøske Folkekirke. Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke ...