Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke

Domkirken i Tórshavn

Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke kommer godt fra start. Medlemmerne er vant til at samarbejde, på bygdens byggeprojekter og på havets arbejdsplads, hvor der ikke levnes mulighed for at springe arbejdet over. Der er rigtig mange frivillige i den færøsk kirke, der forstår at arbejde for ”vores kirke”. Hvis modersmålet er hjertesprog, må kirken være hjerteblod. Der er dog stadig områder i kirken der endnu er uforløst. Den færøske Folkekirke var det første færøske frigørelsesprojekt. I dag er det ikke til at forstå at kirken for 10 år siden, hørte under Københavns stift, når det i dag er en kirke med udlandsafdelinger i København og London.Men løsrivelsesprocessen fra Danmark blev en langsommelig affære. I 1993 holder lagmanden Marita Petersen sin første åbningstale, som nyvalgt leder af lagtinget og opremser de mange opgaver, lagtinget står overfor: ”På trods af, at Færøerne er blevet et selvstændigt bispedømme, er den kirkelige lovgivning stadig dansk. En stor del af den kirkelige lovgivning er gammel, og i andre tilfælde mangler den lovhjemmel. Derfor bliver den kirkelige lovgivning ajourført. ” ^[1]

Fra 2001 og frem kunne færingen hvert år lytte til lagmandens åbningstale, hvori ønsket om en selvstændig færøsk Folkekirke indgik. ^[2] Lagtingets arbejde med den færøske kirkes lovgivning har desværre, selv i dag, lange udsigter. Stadig den dag i dag kritiserer kirkerådsmedlemmer kirkens lovgivning for at være ude af trit med virkeligheden.

Den færøske kirkerådsforening har 380 kirkerådsmedlemmer(kirkjuráðslimir), de mødes til årsmøde og bliver flittigt inviteret til jubilæer, indsættelser og ordinationer. Der er meget at diskutere i en ung forening. Jeg har især lagt mærke til to stemmer i debatten på årsmøderne for kirkerådsmedlemmer i 2015 og 2016 ^[3]  Deres oplæg indeholder større trang til mere selvstændighed: Vi vil selv!

                                          Frivilligliste fra Sumba kirke

De spørger om det har gavnet den færøske Folkekirke at overtage den danske Folkekirkemodel, da Folkekirken i 2007 blev selvstændig? Kirkerådsmedlem Tummas Lauritsen fremhæver den uheldige ordlyd i den færøske Folkekirkes §66 "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov" og forstår ikke at religion og politik sammenblandes i en evangelisk- luthersk Folkekirke, med Martin Luthers to-regimente for øje.

Altertavlen i Sumba kirke. Den blinde kongsbonde, Janus í Dímun, har siddet model til " Jesus i Gethsemane Have"

Han siger: “Det kan ikke være meningen politikere på Færøerne blander sig i præsters embedsførelse (vielse af fraskilte og ægtefæller af samme køn og Folkekirkens økonomi) Giv os den kirkeforfatning, vi har bedt om siden 1849, det ville være gavnligt for såvel land som kirke! ”

Dette indlæg følges op af formanden for menighedsrådsmedlemmerne på Færøerne, Hans Jacob Lamhauge, der tilslutter sig kravet om at revidere kirkelovgivningen fra 2008, da Færøerne overtog den Færøske Folkekirke. " Der er næsten ikke sket noget siden" siger han. Han fortsætter: "Hvorfor har kirken et provstiråd, som menighedsrådsmedlemmerne vælger medlemmer til hvert 4. år, som ikke må udtale sig om Landskirkeskatten? Hvorfor er landskirkeskatten lagtingets bord? Ligeledes fortæller Lamhauge at den færøske Præsteforening og menighedsrådsmedlemmerne ikke ønskede at blande sig i debatten om borgerlig vielse af ægtefæller af samme køn. Hvorfor de gik sammen om et svar. Hvorefter de politiske partier gik ind i diskussionen og blandede sig i de indre kirkelige anliggender, uden kirken blev hørt! "

Selvstændigheden ligger og lurer- vi vil selv!

---

[1] Janna Hansen p. 112

[2] Janna Hansen p. 111 og 112

[3] Kirkjutiðindi 1/15 og 1/16

Endnu en skibsstævn rejser sig over Tórshavn, dette Hoyvík kirke

Medlemmer af lagtinget er meget åbne om kirkelige anliggender. Jordemoder Ruth Vang siger om sin tro i et interview i bladet “Kvinna”: “... troen og overbevisningen er den samme i dag. Men noget har forandret sig. Som yngre var jeg optaget af hvad der var sandt og falsk. Men med årene bliver man ydmyg og klar over at tingene er mere sammensat og ikke sort og hvidt, som jeg troede i min ungdom. I dag tror jeg først og fremmest til min egen brug og lader andre om at fordømme. ” Videre siger hun, hun allerede i -89, da loven om vielse mellem to af samme køn, blev indført i Danmark, ytrede sig positivt, nu arbejder hun for: “ Retten til at tro og være som man er, så længe det ikke skader andre”.^[1] Det gør hun ikke ved at lægge bånd på sig selv, men ytrer sig, om sin tro og religion, på lige fod med de andre lagtingsmedlemmer, uden at tage hensyn til at hun på denne måde blander sig utidigt i debatten og blander religion og politik.

Jordemoderen er ikke det eneste medlem af lagtinget, der har det på denne måde. Alting er til debat i det færøske samfund og der tages ikke hensyn til om man blander sin tro ind i de politiske debatter i lagtinget. 

Før i tiden var det den danske stat og danske præster der var prygelknabe, nu er det folkevalgte lagtingsmedlemmer, der bestemmer for meget. Menighedsråd mener politikerne i Lagtinget går over grænsen for hvad den Færøske Folkekirke står for. Tiden er gået, så måske er det på sin plads med nye love, der yderligere selvstændiggør den Færøske Folkekirke. Vi må jo huske, det var Folkekirken der blev opsendt som “prøveballon” i den Færøske frigørelsesproces. Allerede i 2005 fik Folkekirken på Færøerne sin selvstændighed - hvilket afstedkom noget forvirring, blandt andet da den gamle præstegård i Glyvrar skulle renoveres og regningen herfor, som sædvanligt blev afsendt til det danske kirkeministerium.^[2] I dag har den færøske Folkekirke selv penge. Kirkeskatten er på 0,5%.

Jeg talte med mange positive kirkegængere, de kunne mærke kun gode forandringer i kirkelivet. De udtrykte stor glæde over de nye tiltag og den store åbenhed. Den frivillige vagt jeg talte med i Vesturkirken, fortalte om præstestillinger i Tórshavn, der for mange nye stillingers vedkommende, var gået til konservative præster. Der er to konservative præster i Vesturkirkjan i Tórshavn ud af tre. Da den nye Hóyvík kirke blev bygget i det folkerige område, var menighedsrådet bevidst om at vælge en præst, der forstod at være al favnende. Efter nogle turbulente år i 1990´erne kan man mærke der hersker fred og fordragelighed.

                                       Mikladalur bygd og kirke på Kalsoy

I den færøske præstestand blæste der konservative vinde i 90´erne. Nye præster begyndte derfor at vende sig mod de danske studiesteder i København og Aarhus. De konservative præster blev uddannet i Island, Norge og på De Britiske Øer. 

Ved den færøske kirkes 1000 års jubilæum i år 2000 blev danske biskopper inviteret til Færøerne og indbudt til at prædike i de færøske kirker. Loddet faldt bl a på Viborgbispen Karsten Nissen fra Viborg Domkirke og Christianskirken i Klaksvík, der har alterbillede til fælles idet kirken i Klaksvík fik Skovgårds alterbillede “Det store festmåltid”, der oprindeligt skulle hænge i Viborg Domkirke. Alterbilledet fik en skade og måtte derfor erstattes af et nyt alterbillede til Viborg Domkirke, mens det passede til Klaksvík og blev hængt op til indvielsen af Christianskirken i 1963. Præsterne og menighedsrådsflertallet i Christianskirken lod en allerede planlagt dåbsgudstjeneste 2. pinsedag have fortrinsret, de mente ikke Viborg Stifts biskop, Karsten Nissen, skulle have adgang til Christianskirkens prædikestol, idet der var en dåbsgudstjeneste på selv samme tidspunkt. Protesterne fik i midten af maj Færøernes daværende biskop, Hans Jacob Joensen, til at frafalde planen om at sende Karsten Nissen på prædikestolen i Klaksvik. Men et stort udsnit af befolkningen i Klaksvik ville det anderledes. De iværksatte en underskriftsindsamling, der på kort tid samlede 653 underskrifter fra voksne Klaksvik-borgere. Et tal, der skal ses på baggrund af, at omkring 2000 af de i alt 5000 indbyggerne i Klaksvik tilhører Plymouthbrødrene. Underskriftsindsamlingen fik Hans Jacob Joensen til at trodse præsterne og menighedsrådsflertallet og bede om, at Christianskirken blev stillet til rådighed for gudstjenesten - og den allerede planlagte dåbsgudstjenste vige. Byens indbyggerne fulgte deres underskriftsindsamling op ved at møde talstærkt op til gudstjenesten med Karsten Nissen. Omkring 700 mennesker deltog i gudstjenesten i Christianskirken, der er Færøernes største kirke. 

Sognepræst i Fuglafjord Peter O. K. Olofson havde et opgør med den færøske biskop - fordi biskoppen, ifølge Peter O.K. Olofson sammen med de øvrige danske biskopper - forlod Bibelens grund ved i 1997 at åbne for “gudstjenstlige markeringer” af homoseksuelle pars samliv.  Det var “en åndskamp” , fordi han ønskede at bestemme hvem der prædikede i “ hans kirke” og efter hvilken postil der måtte læses. Det er biskoppen der autoriserer postiller og biskoppen der udnævner vikarpræster efter menighedens ønske. Den færøske kirke er menighedens kirke ”vores kirke”- ikke præstens. Peter O.K. Olofson tog til søs og arbejder nu som missionær i Tanzania

                                    Messehagler, guldindvirket, fra Fríðrikskirken

Idag syntes der ikke de store skismaer, nu er de konservative præster i mindretal og de der er tilbage, synes at kunne samarbejde med biskop, provst og kollegaer. Dette nybrud regnes for at være biskoppens fortjeneste, fordi han har gjort meget for at “ryste præsterne sammen”^[3], søge inspiration fra teologer, der inviteres til Færøerne for at holde forelæsninger. Han har foreslået sorggrupper og forestået videreuddannelsen af hospitalspræster og døvepræster og alt i alt søgt at give de færøske præster udblik.

---

[1] Ruth Vang i Kvinna 15/16 p.11-12

[2] Kilde: Meinhard Bjartalíð, præsten i Glyvrar

[3] Kirkjutiðindi p.4-5 

Udsigt fra Fríðrikskirken

Den nye færøske Folkekirke vil gerne have en lovgivning, der er up-to-date. De ønsker at selvstændiggøre kirkerådene og have fod under eget bord. Som det er idag, har de frivillige i den færøske kirke, som er en meget villig og arbejdsom skare, ikke det store ord at skulle have sagt. I Danmark har menighedsrådsmedlemmer lovmæssig indflydelse på deres eget arbejde, mens den tilsvarende lovgivning på Færøerne lader vente sig. Det er ikke en let opgave at være menighedsrådsmedlem på Færøerne, når man ikke har lovmæssig indflydelse på egen kirke og Folkekirken i det hele taget.

På trods af at sammenslutningen for kirkerådsmedlemmer fik deres egen organisation, hvor de fik sæde, både i stiftsråd og provstiudvalg som høringspartner. Så føler kirkeråds-medlemmernes sammenslutning at lagtinget handler hen over hovedet på dem. På trods af de er med til at indføre love skal alle spørgsmål vedrørende love og økonomi først igennem politikernes (lagtingets) nåleøje, og når lagtinget har talt, så skal lovene godkendes i det danske Folketing, inden lovene kan ibrugtages. Det er en langsommelig proces, for en helt ny Folkekirke. Det går kun for langsomt for den nye kirkerådssammenslutning, der er trådt i arbejdstøjet.

Udviklingen løber stærkt. Den ene dag er præsterne danske, den næste færøske. “Før i tiden var der kun syv danske præster fordelt på de 18 øer, hvilket medførte, at det ikke var særlig tit, man så en præst i kirken. Min umiddelbare hypotese er, at den åndelige udsultning har resulteret i, at menneskene har skabt deres egen kristendom, ” fortæller Janna Hansen. Den sproglige ligestilling mellem dansk og færøsk i kirken blev først indført i 1939. Dette kan have medvirket til at kirkegængerne blev kreative og begyndte at udvikle deres egen religion.

Der har været mange kampe på Færøerne, de fleste sproglige. Færinger er gået glip af mange kirkelige vækkelser og inspiration udefra, fordi vidensdeling kom fra danske og dansktalende præster, der kunne skalte og valte med det de ønskede at videreformidle. Var der en speciel teologi bag sprogkampen og degnegudstjenester og førte dette til den kirkelige løsrivelse?

Dermed kom Søren Kierkegaards teologi ikke til øerne, ej heller libetalteologiens tanker og de nye teologiske vinde der blæste i resten af Europa i 1800-tallet og en del af 1900-tallet. Men færinge lod sig nøje, med det de havde. De lod sig nøje med Kingo, Brochmand og Luthers lille katekismus, for det var det de fik! Muligvis er det derfor den kirkelige ortodoksi holdt sig længere på Færøerne end i de andre nordiske lande. ^[1] Og muligvis ville de kirkelige vækkelser slet ikke bide sig fast på Færøerne fordi Færøerne havde travlt med kampene for modersmål og løsrivelsesbevægelsen: Føringafelaget.

            Der er mange fine gaver i Fríðrikskirken, her bryllupsstager, endnu en donation.

Har vi noget at skulle have sagt? som menighedsråds-medlemmerne i Den færøske Folkekirke spørger om. Ved de færøske kirkerådsmedlemmernes årsmøde i 2016 holdt Hans Gammeltoft- Hansen inden mødet forelæsning om kirkebygninger, dernæst spørger formanden for kirkerådsmedlemmerne Hans Jacob Lamhauge i sin velkomsttale om kirkerådsmedlemmerne på Færøerne har noget at skulle sige.

Den lave kirkeskat må forhøjes, blandt andet til at vedligeholde de bygninger, som Hans Gammeltoft- Hansen netop har holdt foredrag om. Og det er ikke til almindelig vedligeholdelse men adgangsforhold for handicappede og dårligt gående og toiletforhold.^[2] Men provstirådet kan ikke gennemføre den mindste promilles forhøjelse, derfor spørger Lamhauge igen, hvad er egentlig provstirådets opgave, når folkevalgte ikke kan få deres stemme igennem forhandlingerne hos lagtingets ansatte der hver dag sidder med regnskab og økonomi.

Folkekirken på Færøerne har meget at arbejde med. Et kuriosum er sømænds kirkeskat. Ifølge reglerne for Dansk International Skibsregister (DIS), som har eksisteret siden 1988, er sømænd fritaget for at betale skat og dermed også kirkeskat. I stedet får de en tilsvarende lavere løn af skibsrederne, som derved beholder sømændenes skattepenge. En stor del af færinge sejler og en stor del af de ansatte i de danske rederier er færinge. Indtil den færøske Folkekirke blev kirkeskatten inddraget og udbetalt af rederiets lønningskontor til den danske Folkekirke. Nu er dette et nyt spændende punkt hos menighedsrådene på Færøerne, der går glip af kirkeskattepengene.

Som vi i Danmark har den danske Folkekirke i udlandet (www.dsuk.dk), fordi modersmålet er vigtigt, ved bisættelser, gudstjenester, vielser, dåb osv, er den færøske kirke også blevet eksporteret til udlandet. Der er mange færinge der bor i Danmark, patienter på patienthospitalet og de der kortvarigt opholder sig i storbyen.

I lagtingsloven nr. 60: Løgtingslóg nr. 60 / 2007 § 8 står der: “Fólkakirkjan kann hava prest í tænastu hjá føroyingum uttanlands, og til at røkja serligar uppgávur innlendis. ” Den færøske Folkekirke kan udnævne en præst til at tage sig af færinge og særlige opgaver i udlandet. I foråret fik den færøske kirke en ny færøsk præst i Danmark, Bórgny Brunnings-Hansen. Hun er en del af den lange kæde af færøske præster, der har været præst for færinge ved gudstjenester, på Rigshospitalet og de mange børn og unge der bliver sendt til Danmark for at gå i skole og studere, eller blev indlagt alene på hospital^[3].

           Den færøske menighed i København, har til huse i Hans Egedes kirke på Østerbro

I oplægget af 15. juli 2009, om færinge udenlands:  “Føroyska fólkakirkjan – føroyingar uttanlands” som den færøske biskop med præsten Olavur Rasmussen, har udsendt, fremgår det klart at Færøerne selv skal overtage betjeningen af den færøske Folkekirke i Danmark, når den daværende præst går af. Den danske stat skal ikke vedblive med at betale for den færøske præst i Danmark.

Nu, i disse dage rumler et andet spørgsmål i befolkningen: Kan kirken tillade vielse af to mennesker af samme køn? Rigtig mange giver deres besyv til kende. Der er udsendelser i tv om færinge der er flyttet til Danmark og bliver hernede, indtil de er ligestillet^[4]. Politisk valgte blander sig i kirkens lovgivning. Som de folkevalgt også blander sig i bestemmelser om kirkeskattens størrelse.  Derfor kridter de færøske menighedsråd^[5] skoene og står fast på deres ret til at bestemme i kirkelige spørgsmål, og beder om en ny lovgivning der skal kunne modstå lagtingets indblanding. Dette for at undgå situationen i 70 'erne og 80'ernes, da præster og kirkeråd blev udsat for pres da de skulle tage stilling til kirkelig vielse af fraskilte, hvilket udløste stor opstand.^[6]

Skib fra Fríðrikskirke, doneret

---

[1] Rasmussen p. 65 og Sølvará p. 232 og 233, Sølvará er ikke helt enig med Gerhard Hansen, Sølvará hævder Grundvigs indflydelse har nået at løfte meget på Færøerne, foruden hans positive holdning til sprogrejsningen. Janna Hansen siger i interview med Oluva Ellingsgaard at det danske og færøske sprogs ligestilling i kirke og skole (i 1939) medvirkede til at færinge blev kreative og begyndte at udvikle deres egen religion.

[2] Der er trapper udenfor og indenfor i de færøske kirker og huse. Man bygger på klippegrund der skråner. For at udligne forskelle må man have trapper.

[3] Der bliver talt meget om de børn, der blev indlagt på hospitaler og på kostskoler for udviklingshæmmede (Geelsgårdsskolen i Virum, blandt mange). Det var dyrt og uoverskueligt at få sine forældre med til indlæggelser i Danmark, der var arbejde og en stor børneflok at passe. De færøske præster har gjort et stort arbejde med dres besøgstjeneste, ja jeg tror ikke jeg kender andre præster, for hvem det har ligget således på sinde (den grønlandske selvf.). De herboende færinge bliver også involveret i arbejdet med besøgstjenesten, på foranledning af præsten. Den færøske menighed er forpligtet på at ringe når de hører om færinge, der sidder alene eller runde fødselsdage eller så.

[4] Udsendelse på DR 11. marts 2014, og på Færøerne i sommer: “Ólavur flytter ikke hjem før han har ret til at blivet viet i kirke. Færøske ”Homoseksuelle bliver generelt behandlet bedre i samfundet, men de har stadig ikke ret til at blive gift. ”ólavur er stud theol og degn i den færøske kirke i København.

[5] Kirkjuráð=kirkeråd. Felagið fyri Kirkjuráðslimir= Kirkerådsforeningen

[6]  Kirkjutíðindi 1/2016 p.8

Det imponerende kors i Fríðrikskirken, tak til præstens omma (bedstemor), der lukkede mig ind og tændte lys i hele kirken.

Der er store forskelle på Folkekirken i Danmark og på Færøerne. I Danmark er religion en privat sag. Hvis vi skal sammenligne de danske og de færøske menighedsråd, springer det i øjnene hvordan danske menighedsråd har en stor grad af medbestemmelse. Det går forrygende for de danske menighedsråd, de har gennem årene fået mere magt til selv at stå med ansvaret for de økonomiske dispositioner, eks. de 80 % af kirkeskatten. Det er provstiudvalget i landets provstier, der fastsætter rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Èn gang om året sætter kommunens medarbejdere og provsten for provstiet sig sammen for at forhandle den procentsats der skal inddrives til kirkeskat.

Dog ikke alt er lykke, for de danske menighedsråd har tilgengæld fået et nyt problem, hvordan de skal opretholde de små landsogne?

Menighedsråd I Danmark står selvfølgelig til ansvar for den stedlige provst og provstiudvalg, den stedlige biskop og stiftsråd, men har i det store og hele selv ansvaret for hvordan det daglige arbejde i kirken forløber: ansætte personale, finde frivillige og vedligeholde kirken. Det klarer de fleste menighedsråd rigtig godt og professionelt. Men i de små landsogne må menighedsråd veje for og imod lukning af kirkerne, for at tage dem ud af brug. Tænk hvis de danske kirker havde haft lige så stor tradition med degnegudstjenester, degne, klokkere og gravere som på Færøerne, så havde vi haft frivilligt kirkepersonale i dag, og degnegudstjeneste om søndagen.

Præsten for et seks-sognspastorat ville ikke løbe livet af sig og have en forfærdelig dårlig samvittighed over for de fem andre kirker der ikke havde gudstjeneste hver søndag. For hver søndag ville der være gudstjeneste i sognets kirke, uanset hvor få Folkekirkemedlemmer der er i sognet. Degnen ville læse en prædiken og finde salmer til teksten og dagen. Og de små sogne kunne holde fast i deres kirker og have høst-, allehelgen-, konfirmationsgudstjenester blot med frivillige degne, kirketjenere, ringere, kagebagere og kaffebryggere etc. Menighedsrådsmedlemmer i den danske kirke ville ikke vente på at biskop og provst skulle tage affære, men bevare medbestemmelsen over ”vores” kirke ^[1]

I de ti år Den færøske Kirke har eksisteret, har det ikke været mange folkekirkevalg. Men valgene har fungeret godt, der er et menighedsråd ved hver kirke, og menighedsrådet består af fem medlemmer og to suppleanter. Det er lige nok medlemmer at tage sig af de mest presserende opgaver: Formand, næstformand, kasserer, personaleansvarlig, pr, eller så. Det er overkommeligt at opstille fem og to, som i den færøske båd, áttamannafarar (ottemandsrobåd), hvor det er nødvendigt at ro i samme tempo og i samme retning, for at komme ud af stedet.

Den netop restaurerede Hvalba kirke med billedhuggeren Bertel Thorvaldsens Kristus figur

---

[1] Den færøske kirke er ”vores” kirke, menigheden forstår at tage affære. Vi er i Den danske Folkekirke lullet i søvn af en dansk statskirke, der har monopol på at være kirke. Vi er blevet født ind i kirken og føler ikke på samme måde som på Færøerne, at gøre vores tro en tjeneste, at tage kirkens liv på sig, at arbejde for sin tro og dermed også for kirken.