Gå videre til hovedindholdet

At synge er at trække vejret

At synge er at trække vejret
Vi trækker vejret - ind og ud og ofte kommer nynnen, hummen, ordene ud i en lind strøm, på badeværelset, i haven, på indkøb...la, la, la.

Det er livsnødvendigt at synge, så enkelt kan det siges. Vi synger når vi er glade og når vi er kede af det, vi synger når vi skal trøste og når vi skal huske.

Ja, vi synger når vi skal huske, jeg er fascineret af memoreringsteknikken, at vi kan træne os op til at huske ret meget udenad, jeg taler ikke om den gamle udenadslære, med lærerens og forældrenes pisk over nakken, men at vi kan synge os til at huske udenad.

Min far er fra Færøerne og han fandt det vigtigt at fortælle sin hjemegns vemodige historie. Han fortalte om familien og om skelsættende begivenheder i den færøske historie, men så sang han også Kingos sange (fra den gamle Kingosalmesangbog) og han sang de gamle kvad. Sådan fik jeg fra min far min egen historie ind med fadermælken, og der oprulledes et stamtræ for mine øjne og ud for hvert medlem blev der knyttet en historie, der også havde rødder til det færøske lands historie. Tilgengæld for historierne blev jeg også hørt i dem, det var vigtigt jeg kunne genfortælle de historier han fortalte, så jeg selv kunne give dem videre og sikre overlevelsen af de gamle kvad, Kingos salmer og min egen families historie.

Det er ikke en ny teknik, denne memoreringsteknik, for sådan har også de gamle genfortalt bibelhistorien, historien er gået fra mund til øre og på et tidspunkt er historien blevet nedskrevet. For at kunne huske en fortælling meget nøjagtig er det vigtigt at synge den, som når man har glemt sin indkøbsliste derhjemme og må synge sig til de rigtige varer i Netto: "et halvt pund smør, tre letmælk, fem løg og en pose karameller...gentag...et halvt pund smør osv" De gamle fortællere har siddet og rokket frem og tilbage i stolen og fortalt skabelsens historie, Kain og Abels skæbne, de gamle har været Guds historie fortællere.

Idag kan vi stadig gå ind i den jødiske synagoge og se hvordan historiefortællerne rokker frem og tilbage og synger det gamle testamente og derved lærer hver bog i bøgernes bog udenad.

På samme måde er fortællingen om Guds søn Jesus Kristus blevet gentaget i de 4 evangelier og i Pauli breve. Nogle har mødt Jesus fortalt om mødet og oplevelsen er gået fra mund til øre, indtil den tilsidst er blevet nedskrevet i det nye testamente.Hvordan har vi ellers fået overleveret bibelens bøger? Det er udenadslære der er blevet sunget og nynnet indtil historien er sikret ved at nedskrive den.

Vi kan se det i den fantastiske bog af Ray Bradbury som døde fornylig, han skrev Fahrenheit 451 (temperaturen ved hvilken bøger brænder), Ray Bradbury skriver uafrysteligt om  et ensrettet samfund hvor det er forbudt at læse bøger, at blive klogere og få udvidet sin horisont og der er oprettet et brandkorps der tager ud og brænder bøger på bålet, for at forhindre tankernes frie løb og udbredelse. Bogen slutter med at vise et lille samfund på kanten, hvor bøgerne lever videre. Hvert menneske har taget én bog fra den store verdenslitteratur og gjort bogen til sin egen og kan memorerer bogen udenad, hvert et komma og punktum - og bogen overlever derved.

Tilsidst et spørgsmål: hvis du skulle vælge en bog, hvilken én betyder noget for dig? Og kunne du lære den udenad så det bliver til din bog? Hvilket digt ville du kunne synge og lære at memorere udenad, så digtet blev dit? Det kan lade sig gøre, tænk på alle de Halfdan Rasmussen digte vi kan udenad, rim og remser...la la la

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det færøske sprog i kirken Udsigt fra øen Koltur På Færøerne var det især unge der blev nationalt vakt, hånd i hånd, med den danske højskoles færøsk-nationale påvirkning og de to færøske præster AC Evensen og provst Jácob Dahls brug af færøsk i kirken. Især var det provst Dahls kirkelige tekster på færøsk, herunder udgivelse af de prædikesamlinger der brugtes/bruges i kirken ved degnegudstjenester (Lestur), af hvilke den første postil blev trykt i 1934, der havde den store betydning for det færøske kirkesprog. Mikladalur kirkes altertavle over ”Vandringen på søen” Mt 14,22-33. mændene sidder i en áttamanarfarar, den forreste mand rækker armene ud efter Jesus der vandrer på søen ”Herre frels mig”. Alterbilledet er også i Hov kirke Provsten Jácob Dahl gav det færøske sprog liv og identitet. Han bragte det ind i kirken, så det ikke længere hed sig, at Gud ikke forstod færøsk. Gud forstod netop færøsk. Hans søn Jesus Kristus bruger de færøske naturbilleder som afsæt i...

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke Domkirken i Tórshavn Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke kommer godt fra start. Medlemmerne er vant til at samarbejde, på bygdens byggeprojekter og på havets arbejdsplads, hvor der ikke levnes mulighed for at springe arbejdet over. Der er rigtig mange frivillige i den færøsk kirke, der forstår at arbejde for ”vores kirke”. Hvis modersmålet er hjertesprog, må kirken være hjerteblod. Der er dog stadig områder i kirken der endnu er uforløst. Den færøske Folkekirke var det første færøske frigørelsesprojekt. I dag er det ikke til at forstå at kirken for 10 år siden, hørte under Københavns stift, når det i dag er en kirke med udlandsafdelinger i København og London. Men løsrivelsesprocessen fra Danma...