At synge er at trække vejret

At synge er at trække vejret

Vi trækker vejret - ind og ud og ofte kommer nynnen, hummen, ordene ud i en lind strøm, på badeværelset, i haven, på indkøb...la, la, la.

Det er livsnødvendigt at synge, så enkelt kan det siges. Vi synger når vi er glade og når vi er kede af det, vi synger når vi skal trøste og når vi skal huske.

Ja, vi synger når vi skal huske, jeg er fascineret af memoreringsteknikken, at vi kan træne os op til at huske ret meget udenad, jeg taler ikke om den gamle udenadslære, med lærerens og forældrenes pisk over nakken, men at vi kan synge os til at huske udenad.

Min far er fra Færøerne og han fandt det vigtigt at fortælle sin hjemegns vemodige historie. Han fortalte om familien og om skelsættende begivenheder i den færøske historie, men så sang han også Kingos sange (fra den gamle Kingosalmesangbog) og han sang de gamle kvad. Sådan fik jeg fra min far min egen historie ind med fadermælken, og der oprulledes et stamtræ for mine øjne og ud for hvert medlem blev der knyttet en historie, der også havde rødder til det færøske lands historie. Tilgengæld for historierne blev jeg også hørt i dem, det var vigtigt jeg kunne genfortælle de historier han fortalte, så jeg selv kunne give dem videre og sikre overlevelsen af de gamle kvad, Kingos salmer og min egen families historie.

Det er ikke en ny teknik, denne memoreringsteknik, for sådan har også de gamle genfortalt bibelhistorien, historien er gået fra mund til øre og på et tidspunkt er historien blevet nedskrevet. For at kunne huske en fortælling meget nøjagtig er det vigtigt at synge den, som når man har glemt sin indkøbsliste derhjemme og må synge sig til de rigtige varer i Netto: "et halvt pund smør, tre letmælk, fem løg og en pose karameller...gentag...et halvt pund smør osv" De gamle fortællere har siddet og rokket frem og tilbage i stolen og fortalt skabelsens historie, Kain og Abels skæbne, de gamle har været Guds historie fortællere.

Idag kan vi stadig gå ind i den jødiske synagoge og se hvordan historiefortællerne rokker frem og tilbage og synger det gamle testamente og derved lærer hver bog i bøgernes bog udenad.

På samme måde er fortællingen om Guds søn Jesus Kristus blevet gentaget i de 4 evangelier og i Pauli breve. Nogle har mødt Jesus fortalt om mødet og oplevelsen er gået fra mund til øre, indtil den tilsidst er blevet nedskrevet i det nye testamente.Hvordan har vi ellers fået overleveret bibelens bøger? Det er udenadslære der er blevet sunget og nynnet indtil historien er sikret ved at nedskrive den.

Vi kan se det i den fantastiske bog af Ray Bradbury som døde fornylig, han skrev Fahrenheit 451 (temperaturen ved hvilken bøger brænder), Ray Bradbury skriver uafrysteligt om  et ensrettet samfund hvor det er forbudt at læse bøger, at blive klogere og få udvidet sin horisont og der er oprettet et brandkorps der tager ud og brænder bøger på bålet, for at forhindre tankernes frie løb og udbredelse. Bogen slutter med at vise et lille samfund på kanten, hvor bøgerne lever videre. Hvert menneske har taget én bog fra den store verdenslitteratur og gjort bogen til sin egen og kan memorerer bogen udenad, hvert et komma og punktum - og bogen overlever derved.

Tilsidst et spørgsmål: hvis du skulle vælge en bog, hvilken én betyder noget for dig? Og kunne du lære den udenad så det bliver til din bog? Hvilket digt ville du kunne synge og lære at memorere udenad, så digtet blev dit? Det kan lade sig gøre, tænk på alle de Halfdan Rasmussen digte vi kan udenad, rim og remser...la la la