Gå videre til hovedindholdet

Hvor skal (ægte)skabet stå?
”Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille”. Og hvis nogen vover at lade sig skille – ja – så er der nogle præster der stempler dem og nægter dem kirkebryllup fremover.


Hvis fraskilte ønsker et kirke bryllup  - så er det  fordi de ønsker at deres ægteskab og gensidige forpligtelser skal begynde i Guds hus. Uanset hvad vi bærer med os i bagagen af gammelt nid og nag, synd og ondskab har vi Guds velsignelse. Hver morgen vågner vi til en ny dag med Guds kærlighed, velsignelse og hvor der er behov for det - tilgivelse. Gud skal have del og lod i vor liv. Kirken bruger vi jo når vi er allermest glad og allermest trist. Fordi vi ser vort menneskeliv i et langt større perspektiv, nemlig det som den kristne tro byder på. 
Så hvis Gud kan give velsignelse og tilgivelse – så kan vi andre også! Naturligvis kan fraskilte blive gift i kirken. Og … præsterne tilknyttet kirken vier ikke kun ægtepar i kirken. Vi tilkaldes til hospitalet og nødvier ægtepar, når den ene i et parforhold er døende – også fraskilte. Vi vier også par hvor kun den ene er kristen når begge parter beder om det. Det det handler om er 2 mennesker der ønsker Guds velsignelse af deres parforhold og forpligtelser overfor hinanden.
I dag er jeg så heldig at fejre sølvbryllup med de første par jeg har haft den glæde at vie, og det glæder mig at ægtepar i dag kan holde ud og holde sammen i 25 år. Jeg ved det er svært at leve sammen, ikke mindst i lyset af hverdagens stress, økonomiske forpligtelser, tilløbende børn og personlig udvikling og forandring.
Vi inviterer hvert år Præstebros brudepar til en uforpligtende aften, hvor vi over en bid mad diskuterer: bryllup, ritualer, kærlighed, tro, børn, samliv, ægteskab og mange, mange andre emner, alt efter hvad aftenen byder på og vi inviterer selvfølgelig også et ægtepar fra året før, der kan sætte skub i den samtale der gerne skal holde livet ud.
Jeg mener, at vi fra kirkens side skal gøre hvad vi kan – for at så mange par opdager, udvikler eller genopdager harmonien og kærligheden i deres ægteskab. 14 dage før jeg skal vie et brudepar taler jeg med ægteparret om rigtig mange ting. Jeg finder disse samtaler nøjagtig ligeså alvorlige og givende som dåbssamtaler og begravelsessamtaler. Selvfølgelig, er det alvor når man tager det store spring ind i et ægteskab, og er man et kristent menneske går man i kirken for at modtage Guds velsignelse over samlivet med sin elskede. Også selvom man tidligere har været skilt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Det færøske sprog i kirken Udsigt fra øen Koltur På Færøerne var det især unge der blev nationalt vakt, hånd i hånd, med den danske højskoles færøsk-nationale påvirkning og de to færøske præster AC Evensen og provst Jácob Dahls brug af færøsk i kirken. Især var det provst Dahls kirkelige tekster på færøsk, herunder udgivelse af de prædikesamlinger der brugtes/bruges i kirken ved degnegudstjenester (Lestur), af hvilke den første postil blev trykt i 1934, der havde den store betydning for det færøske kirkesprog. Mikladalur kirkes altertavle over ”Vandringen på søen” Mt 14,22-33. mændene sidder i en áttamanarfarar, den forreste mand rækker armene ud efter Jesus der vandrer på søen ”Herre frels mig”. Alterbilledet er også i Hov kirke Provsten Jácob Dahl gav det færøske sprog liv og identitet. Han bragte det ind i kirken, så det ikke længere hed sig, at Gud ikke forstod færøsk. Gud forstod netop færøsk. Hans søn Jesus Kristus bruger de færøske naturbilleder som afsæt i...

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke Domkirken i Tórshavn Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke kommer godt fra start. Medlemmerne er vant til at samarbejde, på bygdens byggeprojekter og på havets arbejdsplads, hvor der ikke levnes mulighed for at springe arbejdet over. Der er rigtig mange frivillige i den færøsk kirke, der forstår at arbejde for ”vores kirke”. Hvis modersmålet er hjertesprog, må kirken være hjerteblod. Der er dog stadig områder i kirken der endnu er uforløst. Den færøske Folkekirke var det første færøske frigørelsesprojekt. I dag er det ikke til at forstå at kirken for 10 år siden, hørte under Københavns stift, når det i dag er en kirke med udlandsafdelinger i København og London. Men løsrivelsesprocessen fra Danma...