Studieorlov

Hvor skal (ægte)skabet stå?

”Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille”. Og hvis nogen vover at lade sig skille – ja – så er der nogle præster der stempler dem og nægter dem kirkebryllup fremover.

Hvis fraskilte ønsker et kirke bryllup  - så er det  fordi de ønsker at deres ægteskab og gensidige forpligtelser skal begynde i Guds hus. Uanset hvad vi bærer med os i bagagen af gammelt nid og nag, synd og ondskab har vi Guds velsignelse. Hver morgen vågner vi til en ny dag med Guds kærlighed, velsignelse og hvor der er behov for det - tilgivelse. Gud skal have del og lod i vor liv. Kirken bruger vi jo når vi er allermest glad og allermest trist. Fordi vi ser vort menneskeliv i et langt større perspektiv, nemlig det som den kristne tro byder på. 

Så hvis Gud kan give velsignelse og tilgivelse – så kan vi andre også! Naturligvis kan fraskilte blive gift i kirken. Og … præsterne tilknyttet kirken vier ikke kun ægtepar i kirken. Vi tilkaldes til hospitalet og nødvier ægtepar, når den ene i et parforhold er døende – også fraskilte. Vi vier også par hvor kun den ene er kristen når begge parter beder om det. Det det handler om er 2 mennesker der ønsker Guds velsignelse af deres parforhold og forpligtelser overfor hinanden.

I dag er jeg så heldig at fejre sølvbryllup med de første par jeg har haft den glæde at vie, og det glæder mig at ægtepar i dag kan holde ud og holde sammen i 25 år. Jeg ved det er svært at leve sammen, ikke mindst i lyset af hverdagens stress, økonomiske forpligtelser, tilløbende børn og personlig udvikling og forandring.

Vi inviterer hvert år Præstebros brudepar til en uforpligtende aften, hvor vi over en bid mad diskuterer: bryllup, ritualer, kærlighed, tro, børn, samliv, ægteskab og mange, mange andre emner, alt efter hvad aftenen byder på og vi inviterer selvfølgelig også et ægtepar fra året før, der kan sætte skub i den samtale der gerne skal holde livet ud.

Jeg mener, at vi fra kirkens side skal gøre hvad vi kan – for at så mange par opdager, udvikler eller genopdager harmonien og kærligheden i deres ægteskab. 14 dage før jeg skal vie et brudepar taler jeg med ægteparret om rigtig mange ting. Jeg finder disse samtaler nøjagtig ligeså alvorlige og givende som dåbssamtaler og begravelsessamtaler. Selvfølgelig, er det alvor når man tager det store spring ind i et ægteskab, og er man et kristent menneske går man i kirken for at modtage Guds velsignelse over samlivet med sin elskede. Også selvom man tidligere har været skilt.