Prastepraesten

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke Domkirken i Tórshavn Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke kommer godt fra start. Medlemmerne er vant til at samarbejde, på bygdens byggeprojekter og på havets arbejdsplads, hvor der ikke levnes mulighed for at springe arbejdet over. Der er rigtig mange frivillige i den færøsk kirke, der forstår at arbejde for ”vores kirke”. Hvis modersmålet er hjertesprog, må kirken være hjerteblod. Der er dog stadig områder i kirken der endnu er uforløst. Den færøske Folkekirke var det første færøske frigørelsesprojekt. I dag er det ikke til at forstå at kirken for 10 år siden, hørte under Københavns stift, når det i dag er en kirke med udlandsafdelinger i København og London. Men løsrivelsesprocessen fra Danma...

Billedet viser skotske/britiske soldater, der står ved fodboldmålet i Vág, måske er en rask fodboldkamp. mod de lokale unge færinge under opsejling. Kirke og tro er dybt rodfæstet i det færøske samfund. Vi vågner op til dagens dont med radioens gudstjeneste kl. 7 og den gentages kl. 10. Da Útvarp Føroya (den færøske radio) ville ændre på radioens sendeflade sløjfede de gudstjenestens genudsendelse. Det kom de hurtigt til at fortryde og genindførte genudsendelsen i en fart og lærte at ingen skal forhindre en færing i at høre Guds ord på færøsk. I Tórshavn hænger stadig et skilt fra den engelske okkupation af øerne under 2. verdenskrig - 2nd street står der på skiltet, det er lettere at finde rundt, når vejene har numre. Færøerne er et lille land, hvor alle funktioner der forekommer i et stort land er tilstede, dog i formindsket målestok. Færøerne er et slags laboratorium, hvor vi kan måle og iagttage et samfund i lilleputstørrelse. Den politiske historie på Færøerne e...

Det færøske sprog i kirken Udsigt fra øen Koltur På Færøerne var det især unge der blev nationalt vakt, hånd i hånd, med den danske højskoles færøsk-nationale påvirkning og de to færøske præster AC Evensen og provst Jácob Dahls brug af færøsk i kirken. Især var det provst Dahls kirkelige tekster på færøsk, herunder udgivelse af de prædikesamlinger der brugtes/bruges i kirken ved degnegudstjenester (Lestur), af hvilke den første postil blev trykt i 1934, der havde den store betydning for det færøske kirkesprog. Mikladalur kirkes altertavle over ”Vandringen på søen” Mt 14,22-33. mændene sidder i en áttamanarfarar, den forreste mand rækker armene ud efter Jesus der vandrer på søen ”Herre frels mig”. Alterbilledet er også i Hov kirke Provsten Jácob Dahl gav det færøske sprog liv og identitet. Han bragte det ind i kirken, så det ikke længere hed sig, at Gud ikke forstod færøsk. Gud forstod netop færøsk. Hans søn Jesus Kristus bruger de færøske naturbilleder som afsæt i...

Fuglafjørðkirke på Færøerne, med kig til blå himmel og fjeldsiden Der er tradition for mundtlig fortælling på Færøerne. Det færøske skriftsprog blev først genopdaget i midten af 18-tallet. Derfor var alle optegnelser nedskrevet på dansk af danske embedsmænd. Det er således den danske version af den færøske historie. Derfor måtte færingen bruge den mundtlige version, der for færingen var den sande version. Det bedste våben i kampen mod de danske statsembedsmænd, var den mundtlige overlevering. Man har været vant til at samles i de mørke og lange vinteraftener og fortælle historier om slægten og bygden. Alle har været klar over betydningen og vigtigheden af, at den færøske historie blev overleveret, i den version, der blev fortalt. Denne memoreringsteknik, er den samme, det jødiske folk benyttede sig af når de skulle videregive fortællingerne om jordens skabelse og Guds åbenbaring i verden. Således har man genfortalt de gammeltestamentlige fortællinger inden de blev nedsk...