Prastepraesten

Udsigt fra kirkedøren i Sumba Den gamle kirkegård i Hovi Kirkeskibet Nordlyset Den 29. juli 2017 er det 10 år siden Færøerne overtog Den danske Folkekirke på Færøerne, navngav kirken Den færøske Folkekirke og fik samtidig ny biskop Jógvan Friðriksson. I 2017 er det tillige 40 år siden den første færøske kvindelig præst blev indsat, præsten Elsa Funding, i Hvalba kirke på Suðeroy. Endvidere er det 50 år siden den første præst blev ordineret på Færøerne og 80 år siden at Jacob Dahl oversatte det ny testamente direkte fra originalsproget, græsk, til færøsk. I 2017 er det 460 år siden bispeembedet blev nedlagt og 500 år siden Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Alt dette kan fejres i 2017 og alt dette har stor betydning for nutidens færøske Folkekirke. Endnu er udsigt fra kirkedøren i Sumba Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken pr...

Den 29. juli 2017 er det 10 år siden Færøerne overtog Den danske Folkekirke på Færøerne, navngav kirken Den færøske Folkekirke og fik samtidig ny biskop Jógvan Friðriksson. I 2017 er det tillige 40 år siden den første færøske kvindelig præst blev indsat, præsten Elsa Funding, i Hvalba kirke på Suðeroy. Endvidere er det 50 år siden den første præst blev ordineret på Færøerne og 80 år siden provsten Jacob Dahl oversatte det ny testamente direkte fra originalsproget, græsk, til færøsk. I 2017 er det 460 år siden bispeembedet blev nedlagt og 500 år siden reformator Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Alt dette kan fejres i 2017 og alt dette har stor betydning for nutidens færøske Folkekirke. Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke ...

En af grundpillerne i kristendommen er diakoni. Diakoni ytrer sig i den indsats man udøver over for mennesker der har brug for næstekærlighed, fællesskab, retfærdighed og værn om skaberværket. I kirkens arbejde er det vigtigt at være noget for de, der ikke selv kan håndtere mulighederne i deres liv. Diakoni består af frivillige, der går ud på gader og veje for at invitere til det store festmåltid i kirken. Alterbilledet over temaet ses i Christianskirken i Klakksvík: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange... ” (Luk 14,16-24). Det er billedet på den færøske Folkekirke. Den færøske Folkekirke er ikke en ”præstekirke”, den er menighedens kirke. Alle der ønsker det, kan få lov til at arbejde som klokker, graver, degn, organist og sanger. De fleste job er frivillige, og hvis der mangler hænder, bliver andre indbudt til at hjælpe. Hvis der skal være dåb, begravelse og vielse i familien, går man rundt og forhører sig i bygden, om man kan få hjælp til s...

Hoyvíkar Kirkja, Tórshavn Troen som sammenhængskraften i det færøske - og danske - samfund ”Samfundsviðurskifti” hedder det på færøsk. Det betyder på dansk, sammenhængskraften i samfundet. Troen er på spil alle steder i det færøske samfund. Der er ikke mange ateister og humanister, man går ikke og putter med sin tro men sammenblander rask væk politik og religion. Da alle kender alle, så véd man også hvad hinanden tror på, derfor kan religionen dukke op midt i de politiske debatter. Både når modstanderen beklikker ens tro og når man selv argumenterer med sin tro. At trække sin tro på banen i politiske spørgsmål, gør det gruelig svært for modstanderen at tilbagevise argumenter der handler om modpartens egen tro. Bryllup i Hoyvíkar kirkja I det sekulære Danmark argumenterer politikere ikke med deres tro. I Danmark er religion en privat sag. Færøske journalister ville aldrig drive hetz mod en politiker, fordi han udtalte sig om sin tro på en skabende Gud. For ...

Den færøske folkekirkes løsrivelse fra den danske folkekirke Domkirken i Tórshavn Der blæser nye kirkelige vinde på Færøerne. Folkekirken er færøsk. Det færøske folk har fod under eget bord og det bærer kirken præg af. Fordi man er vant til at arbejde sammen, i byen og bygden, forstår man at smøge ærmerne op og arbejde for at den nye kirke kommer godt fra start. Medlemmerne er vant til at samarbejde, på bygdens byggeprojekter og på havets arbejdsplads, hvor der ikke levnes mulighed for at springe arbejdet over. Der er rigtig mange frivillige i den færøsk kirke, der forstår at arbejde for ”vores kirke”. Hvis modersmålet er hjertesprog, må kirken være hjerteblod. Der er dog stadig områder i kirken der endnu er uforløst. Den færøske Folkekirke var det første færøske frigørelsesprojekt. I dag er det ikke til at forstå at kirken for 10 år siden, hørte under Københavns stift, når det i dag er en kirke med udlandsafdelinger i København og London. Men løsrivelsesprocessen fra Danma...